OM

Et kendt værk viser vej til et mindre kendt og et arrangement for kun to instrumenter skaber fornyet nærvær i stykket. Samtidig skaber det også mulighed for at turnere med værkerne i afkroge, hvor de aldrig ville blive fremført i deres originale orkesterbesætning.


Det er blevet til over 200 koncerter og  3 udgivelser, Goddag! Goddag! fra 2017 med musik udelukkende af Carl Nielsen og Nordic Lyric Piece med musik af kendte og ukendte nordiske komponister. Læs meget mere H E R!


ARRANGEMENTER: 


Siden duoen spillede sin første koncert, har de udvidet repertoiret for guitar og fløjte ved at arrangere musik for andre instrumenter til deres konstellation. Dette frygtløse engagement har ført til mange forskellige arrangementer, alt fra Carl Nielsens værker til Sibelius’ vældige orkesterværker og Telemanns elegante barokmusik, som alle udfordrer grænserne for hvad guitar og fløjte-kombinationen kan.

Duoen Villén & Sjølin har eksisteret siden 2015 og består af fløjtenist og sanger, Linnéa Villén og guitarist, mandolinist og arrangør, Allan Sjølin. Med over 200 koncerter og 3 CD-udgivelser sammen er de en duo med et gedigent, idéerigt og erfarent, ja nærmest telepatisk samspil hvor humor og ordløs kommunikation udgør en stor del af de visuelle virkemidler. 


Karisma og originalitet, er blot nogle af de ord der kan sættes på den klassiske duo, Villén & Sjølin, som altid bestræber sig på at levere en musikalsk og personlig kraftpræstation. Det eksisterende repertoire for guitar og fløjte har slet ikke rakt for den efterhånden stærkt sammenspillede duos ambitioner. Derfor arrangerer de selv værker, så de kan formidles på blot to instrumenter. De har begge en lyst og et mod til at vriste sig fri af den faste klassiske ramme og formidle musikken efter egne regler. Uden bæven, men med stor respekt for værkets oprindelige intention, har de som duo kastet sig over både klaverstykker og orkesterværker.



Begge musikere er konservatorieuddannede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Toppet med solistklassen som kan sammenlignes med en PHD i musikudøvelse. 


 

 

 


Allan Sjølin 

Guitarist, mandolinist, arrangør

Allan Sjølin er født i 1986 og begyndte at spille guitar som 11-årig. Han er nu færdiguddannet på solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som elev af Jesper Sivebæk med debut i efteråret 2015.


Han benyttes til tider som underviser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.


Sideløbende med guitaren har han spillet mandolin og banjo siden 2011 og assisterer jævnligt i Danmarks Radios Symfoni Orkester, Det Kongelige Teater og i de danske og svenske landsdelsorkestre, når der er behov for disse instrumenter i orkesteret.

Linnéa Villén

Fløjtenist & sanger 

Linnéa Villén færdiggjorde i 2009 sin kandidat fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved Toke Lund Christiansen.


I 2010 blev Linnéa optaget på solistklassen i København ligeledes ved Toke Lund Christiansen. Hendes debutkoncert blev afholdt i februar 2014 med store roser fra publikum og i udtalelsen fra juryen.


Linnéa er fuldtids fløjtenist og har i den forbindelse spillet med bl.a Radiosymfoniorkestret, Cph. phil, Det Kgl. Kapel og Livgardens musikkorps.

Fra start til slut virkede musikerne meget veloplagt, og fik øjeblikkeligt skabt en dejlig atmosfære. Alle forlod koncerten opløftet af musikken og stemningen. BRAVO!

 

Morten Skjoldan Petersen, organist i Rye og Kirke Sonnerup

Lyrik-Koncerten med Duo Villén & Sjølin og skuespiller Nis Bank Mikkelsen var gennemkomponeret og leveret med charmerende humor, vid og kunnen. Kunstnerne fik skabt en utroligt varm og god atmosfære i salen og indimellem var det næsten så taget løftede sig i Jagtens Hus!


Mai Kullberg, arrangør,

I Djurs og Mols,

klassisk musikfestival